Amosʼ Bog 1 - Bibelen p? Hverdagsdansk (The Bible in Everyday Danish)

1Denne bog indeholder de budskaber, som Herren åbenbarede for fårehyrden Amos fra landsbyen Tekoa to år før jordskælvet. Det var mens Uzzija var konge i Juda, og Jeroboam, søn af Joash, var konge i Israel.

2Amos begyndte:

„Når Herren råber fra Jerusalem,

når han brøler som en løve fra Zion,

da visner græsset på marken,

og Karmels regnskove tørrer ud.”

Guds dom over Israels nabofolk

3Herren siger:

„Damaskus har gjort oprør gang på gang,

jeg vil ikke holde min straf tilbage.

De knuste mit folk i Gilead

som under en tærskeslæde med jernpigge.

4Jeg sætter ild til kong Hazaels palads,

ødelægger Ben-Hadads fæstningsværker.

5Jeg smadrer Damaskusʼ byporte,

fjerner dem, der bor på ondskabens slette.

Aramæernes konge nyder livet på tronen,

men hele hans folk bliver sendt tilbage til Kir.”

Gud har talt!

6Herren siger:

„Gaza har gjort oprør gang på gang,

jeg vil ikke holde min straf tilbage.

De sendte en hel befolkning i eksil,

solgte dem som slaver til Edom.

7Jeg sætter ild til Gazas mure,

ødelægger byens fæstningsværker.

8Jeg dræber kongen af Ashdod,

og tilintetgør regenten i Ashkalon.

Jeg udrydder Ekrons befolkning,

ja, hver eneste filister skal dræbes.”

Herren, Israels Gud, har talt!

9Herren siger:

„Tyrus har gjort oprør gang på gang,

jeg vil ikke holde min straf tilbage.

De solgte en hel befolkning til Edom,

selv om de havde sluttet fredspagt med dem.

10Jeg sætter ild til Tyrusʼ mure,

nedbrænder byens fæstningsværker.”

11Herren siger:

„Edom har gjort oprør gang på gang,

jeg vil ikke holde min straf tilbage.

De angreb deres broderfolk

og lod hånt om al barmhjertighed.

De rev og flåede uden ophør,

der var ingen ende på deres vrede.

12Jeg sætter ild til Teman,

nedbrænder Botzras fæstningsværker.”

13Herren siger:

„Ammon har gjort oprør gang på gang,

jeg vil ikke holde min straf tilbage.

Under et erobringstogt i Gilead

skar de maven op på gravide kvinder.

14Derfor sætter jeg ild til Rabbas bymure,

nedbrænder deres fæstningsværker.

Slagmarken vil fyldes med råb og skrig,

kampen vil rase som en ødelæggende orkan.

15Ammons konge bliver sendt i eksil,

og landets ledere bliver alle ført bort.”

Gud har talt!

Blog
About Us
Message
Site Map

Who We AreWhat We EelieveWhat We Do

Terms of UsePrivacy Notice

2025 by iamachristian.org,Inc All rights reserved.

Home
Gospel
Question
Blog
Help