1En valfartssang.
Herre, du husker Davids hengivenhed.
2Han gav et højtideligt løfte,
han sagde til Israels mægtige Gud:
3„Jeg under mig ikke ro,
jeg vil ikke lægge mig til hvile,
4jeg vil ikke sove,
jeg vil ikke lukke et øje,
5før jeg har bygget Herren et hus,
en værdig bolig for Israels vældige Gud!”
6Man hørte i Betlehem, at pagtens ark var blevet set,
og så tog de til Jaʼars marker og fandt den.
7Da den var ført til Davidsbyen, sagde de:
„Lad os tilbede Gud i helligdommen og bøje os for ham.
8Kom, Herre, indtag din bolig,
på den ark, der viser din magt.
9Må dine præster altid gøre det rette,
og dit trofaste folk juble af glæde.”
10Du gav et løfte til David og hans slægt.
Forkast ikke din udvalgte konge.
11Du lovede David med en ed,
et løfte, som ikke kan brydes:
„En fra din slægt
vil jeg gøre til konge.
12Og hvis dine efterkommere vil holde min pagt
og adlyde mine befalinger,
skal din slægt blive ved at regere,
sidde på tronen til evig tid.”
13Herren har udvalgt Zion,
dér ønsker han at bo.
14„Dette er mit blivende hjem,
det er her, jeg har valgt at bo.
15Jeg velsigner byen med overflod,
jeg giver de fattige mad at spise.
16Jeg vil være med præsterne,
mine trofaste tjenere skal råbe af glæde.
17Derfra skal en mægtig konge spire frem,
fra Davids slægt, som jeg har udvalgt.
18Hans fjender vil blive til skamme,
men han selv skal regere i herlighed.”
Who We AreWhat We EelieveWhat We Do
2025 by iamachristian.org,Inc All rights reserved.
