Salmernes Bog 30 - Bibelen p? Hverdagsdansk (The Bible in Everyday Danish)

Lovsang efter helbredelse

1En sang af David, som blev sunget ved templets indvielse.

2Herre, jeg priser dig, for du reddede mig.

Mine fjender fik ikke lov at triumfere over mig.

3Herre, min Gud, jeg råbte om hjælp,

og du hjalp mig.

4Du reddede mig fra den sikre død,

kaldte mig tilbage fra gravens rand.

5Syng for Herren, I, som adlyder ham!

Sig tak til den hellige Gud!

6Hans vrede varer et øjeblik,

men hans nåde bringer livet tilbage.

Den gråd, der lyder om natten,

afløses af glæde om morgenen.

Selvsikkerhedens fristelse

7Jeg blev selvsikker og mente,

jeg kunne klare det hele.

8Men det var jo din nåde,

der gjorde mig til det, jeg var.

Så da du vendte dig fra mig,

blev jeg grebet af panik.

9Jeg råbte til dig, Herre,

tryglede dig om nåde.

10Jeg sagde: „Hvad opnår du ved, at jeg dør?

Hvad gavner det, at jeg lægges i graven?

Kan en død synge lovsange

eller fortælle om din trofasthed?

11Hør på mig, Herre, og vær mig nådig.

Herre, kom og hjælp mig.”

12Da vendte du min sorg til glæde,

tog min sørgedragt og klædte mig i festtøj.

13Nu kan jeg synge af glæde,

fra nu af vil jeg altid takke dig, min Herre og Gud.

Blog
About Us
Message
Site Map

Who We AreWhat We EelieveWhat We Do

Terms of UsePrivacy Notice

2025 by iamachristian.org,Inc All rights reserved.

Home
Gospel
Question
Blog
Help