Salmernes Bog 21 - Bibelen p? Hverdagsdansk (The Bible in Everyday Danish)

Lovsang efter sejren

1Til korlederen: En sang af David.

2Herre, kongen glæder sig over din magt,

han råber af fryd over din sejr.

3Du har opfyldt hans hjertes ønske,

ikke nægtet ham, hvad han bad dig om.

4Du kom til ham med rige gaver.

Du satte en gylden krone på hans hoved.

5Han bad om din velsignelse over sit liv,

og du lovede ham et varigt dynasti.

6Du gav ham sejre og berømmelse,

du tildelte ham ære og værdighed.

7Din velsignelse følger ham altid,

dit nærvær fylder ham med usigelig glæde.

8Han stoler på Herren og skal aldrig snuble,

for den Mægtiges trofaste nåde bevarer ham.

9Du opsporer alle dine fjender,

tilintetgør enhver, som hader dig.

10Når du viser dig, brænder de op som i en ovn,

du opsluger dem i vrede, lader ild fortære dem.

11Du fjerner deres børn fra jordens overflade,

deres slægt dør fuldstændig ud.

12Selv om de sætter sig op imod dig,

vil deres onde planer ikke lykkes.

13De vender om og flygter,

når du sender dine pile.

14Stå frem, Herre, i din vældige styrke.

Med sang og spil vil vi lovprise din magt.

Blog
About Us
Message
Site Map

Who We AreWhat We EelieveWhat We Do

Terms of UsePrivacy Notice

2025 by iamachristian.org,Inc All rights reserved.

Home
Gospel
Question
Blog
Help