Salmernes Bog 137 - Bibelen p? Hverdagsdansk (The Bible in Everyday Danish)

Sørgesang i Babylonien

1Ved Babyloniens floder sad vi og græd,

når vi tænkte tilbage på Zion.

2Harperne havde vi ikke lyst til at bruge,

så vi hængte dem op i piletræerne.

3Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge,

vore plageånder pålagde os at være glade:

„Syng en sang om Zion for os!”

4Hvordan skulle vi kunne synge for Herren,

når vi sygner hen i et fremmed land?

5Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,

må min højre hånd da blive lammet!

6Gid min tunge må klæbe til ganen,

hvis jeg ikke husker på dig

og sætter dig højere end alt andet.

7Herre, husk, hvad edomitterne sagde,

da Jerusalem blev indtaget af babylonierne:

„Riv byen ned, jævn den med jorden!”

8Babylon, du går din undergang i møde.

Velsignet være dem, der gengælder dig,

hvad du har gjort mod os.

9Lad dem tage dine spædbørn

og knuse dem mod klippen.

Blog
About Us
Message
Site Map

Who We AreWhat We EelieveWhat We Do

Terms of UsePrivacy Notice

2025 by iamachristian.org,Inc All rights reserved.

Home
Gospel
Question
Blog
Help