1En sang af David.
Jeg takker dig, Herre, af hele mit hjerte,
lovsynger dig i alles påhør.
2Jeg bøjer mig i tilbedelse mod din helligdom,
jeg priser dig for din nåde og trofasthed.
Du står bag dine løfter
med al din magt og autoritet.
3Du svarede mig, da jeg råbte om hjælp,
gave mig livsmod og styrke tilbage.
4Alle jordens konger skal takke dig, Herre,
når de hører de ord, du taler.
5Ja, de skal synge om dine undere,
og give dig den ære, som tilkommer dig.
6Selv om du er så umådelig stor,
tager du dig af de svage og ydmyge,
men de stolte skubber du fra dig.
7Når jeg står i problemer til halsen,
er du med mig og redder mit liv.
Du holder fjendernes vrede i skak,
frelser mig ved din vældige kraft.
8Du fører mig igennem til sejr.
Din trofaste kærlighed varer ved.
Opgiv mig ikke,
men fuldend dit værk.
Who We AreWhat We EelieveWhat We Do
2025 by iamachristian.org,Inc All rights reserved.