Salmernes Bog 140 - Danske Bibel 1871/1907

David beder om Befrielse fra Fjendernes List og Svig, 2-6; om Bønhørelse, 7-9; og om Hævn over Fjenderne, 10-12; og er forsikret om Guds Hjælp, 13-14.

1Til Sangmesteren; en Psalme, af David.

2Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!

3de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.

4De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. Sela.

5Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.

6De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. Sela.

7Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.

8Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.

9Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. Sela.

10Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.

11Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.

12En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.

13Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret.

14Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.