1Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.
2Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
3De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.
4Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,
5dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?
6For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.
7Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.
8Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig.
9De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.
Who We AreWhat We EelieveWhat We Do
2025 by iamachristian.org,Inc All rights reserved.