Salmernes Bog 85 - Danske Bibel 1871/1907

Psalmisten taler om Guds forrige Miskundhed imod sit Folk og beder, at han fremdeles vilde bevise det Naade, 2-8; forsikrer, at Gud skulde bønhøre og visselig frelse sit Folk, 9-14.

1Til Sangmesteren; af Koras Børn, en Psalme.

2Herre! du har haft Velbehag til dit Land, du har ført Jakobs fangne Folk tilbage.

3Du har borttaget dit Folks Misgerning, du har skjult al deres Synd. Sela.

4Du har draget al din Harme tilbage, du har bortvendt din grumme Vrede.

5Hjælp os op igen, vor Frelses Gud! og tilintetgør din Fortørnelse imod os.

6Vil du evindelig være vred paa os? vil du udstrække din Vrede fra Slægt til Slægt?

7Vil du ikke gøre os levende igen, at dit Folk maa glæde sig i dig?

8Herre! lad os se din Miskundhed og giv os din Frelse.

9Jeg vil høre, hvad Gud Herren taler; thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine hellige, kun at de ikke vende tilbage til Daarlighed.

10Ja, hans Frelse er nær hos dem, som ham frygte, at Herlighed maa bo i vort Land.

11Miskundhed og Sandhed møde hinanden; Retfærdighed og Fred kysse hinanden.

12Sandhed vokser op af Jorden, og Retfærdighed ser ned af Himmelen.

13Dertil skal Herren give det gode, og vort Land give sin Grøde.

14Retfærdighed gaa frem for hans Ansigt og sætte sine Trin paa hans Vej!