Salmernes Bog 95 - Danske Bibel 1871/1907

Psalmisten formaner alle Israeliter til at glæde sig i Herren, at tjene og takke ham, 1-7; og advarer dem imod Forhærdelse og imod at træde i deres vantro Fædres Fodspor, 8-11.

1Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

2Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

3Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

4I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

5Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

6Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

7Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

8Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

9hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

10Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

11saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!